Den Flammende Stjerne


Gå til indhold

1921 ----

Historie

INDUSTRIPALÆET
Den 24. november 1921 begyndte logen "Den flammende Stjerne" at arbejde. Logens lokale blev indviet af embedsmænd fra S.O. D.N. Der var mødt repræsentanter for logen "Pax Interna", der ved indvielsen af de nævnte brødre havde gjort det muligt at oprette Odenselogen, og endelig indsattes br. Jul. Hansen som logens ordf.m.
Efter den festlige optakt, indvielsen af logen var, kom det jævne daglige arbejde, og det blev ikke nogen dans på roser for logens brødre. Den hastige indvielse og forfremmelse i graderne måtte nødvendigvis give til resultat, at arbejdet blev famlende og usikkert. Dertil kom, at logen havde den slettest mulige ramme at arbejde i, idet logen havde fået lokale på Industripalæet men dette rum havde mange anvendelser, så før hvert logemøde måtte lokalet iklædes, pulte og rekvisitter hentes frem og anbringes, vinduer måtte afblændes og døre lydsikres ved anbringelse af madrasser i åbningerne, og efter mødet måtte det hele gentages blot i omvendt orden.
De uheldige lokaleforhold virkede dog stadig trykkende, hvorfor man i begyndelsen af 1924 besluttede at søge andre lokaliteter at arbejde i.


PANTHEONSGADE 5-7
Logens ledelse fandt i løbet af få måneder velegnede lokaler i Pantheonsgade 5-7, og indvielsen af logelokalet fandt sted den 4. maj 1924.
Nu følger nogle rolige og gode år, hvor arbejdet skrider jævnt fremad. Der optages en del ny brødre. Arbejdsgangen bliver fastere, og der gøres meget for at opretholde faste forbindelser med landets andre loger.
Henimod 1929 begynder en vis utilfredshed med logens lokaliteter at gøre sig gældende. Selve lokalerne var man ikke utilfredse med, logelokalet var meget tiltalende og smukt, og forlokalet var ganske simpelt pragtfuldt med høje egetræspaneler, indbyggede sofaer, parketgulv o.s.v., men logen måtte dele garderobe med en af ejendommens andre lejere, endvidere var der en restauration i ejendommen, der udlejede lokale i logens umiddelbare nærhed til en danseskole, og støjen herfra virkede meget generende under møderne.
Logens brødre følte det også som et savn, at der efter logemøderne ikke var mulighed for at få en kop kaffe eller et stykke smørrebrød. Man havde forsøgt at få den omtalte restauration til at foretage servering i forlokalet, men den ordning, der var truffet, virkede ikke tilfredsstillende.
Og sidst men ikke mindst var huslejen så stor, at den virkede meget tyngende på logens økonomi.
På grund af de her nævnte forhold blev lejemålet opsagt, og logens ledelse begyndte at se sig om efter egnede lokaler.


KONGENSGADE 31
I begyndelsen af 1929 fik logen tilbud på en 5 værelsers lejlighed i Kongensgade 31. Her kunne der indrettes et smukt logelokale med tilhørende forværelse, og tillige kunne der blive en 3 værelsers lejlighed til en økonom, hvorved der kunne skabes mulighed for at tilfredsstille det kulinariske savn, logens brødre hidtil havde følt. Man oprettede derfor lejemål på denne lejlighed, og sidst i april 1929 var lokalerne indrettet til logens brug.
Den 28. april 1929 foretoges da indvielsen af logens ny tempel. Før den højtidelige handling meddelte logens ordf.m., at dannelsen af Storlogen af Danmark nu var en kendsgerning og understregede den vidtrækkende betydning, det ville få for logens fremtidige arbejde.

I den kommende tid stod arbejdet i Storlogen af Danmark's tegn. I 1930 fandt en anden begivenhed sted, som skulle få stor betydning ikke alene for logen "D.fl.St.", men også for landets andre loger, idet enkefondet "Den brudte Søjle" dannedes.
Af fondets midler er der i de forløbne år ydet enker efter afdøde brødre betydelig økonomisk bistand. Fondet er på nuværende tidspunkt ejer af en kapital på over 1.000.000,00 kr.
Indretningen af logens nye lokaler havde været kostbar. Man kan ikke helt frigøre sig for følelsen af, at logen her havde taget et nutidsgode for en fremtidsindtægt. I hver tilfælde måtte logen optage et par lån.
Disse økonomiske tilstande blev ikke uden betydning for logens udvikling år frem i tiden.
Der indtræder en vis stagnation. Nok blev der optaget adskillige brødre, men det skulle desværre vise sig, at nogle af dem blev til mere skade end gavn. Til en vis grad kan man dog finde undskyldning herfor, idet logens slette økonomiske stilling virkede sløvende på agtpågivenheden, når der var tale om optagelse af ny brødre.

BYGGEFONDET
Efterhånden som logens stilling bedredes, kom ønsket om egen logebygning på tale mand og mand imellem. Det var selvfølgelig enhver broders lønlige håb at opleve logen i egen bygning, og når mulighederne deraf drøftedes, blev der drømt mange skønne drømme, men man følte, at det lå så langt udenfor det opnåeliges grænse, at ingen havde mod til at foreslå noget, som kunne gøre drømmen til virkelighed.
Det vakte derfor almindelig glæde, da logens ordf.m. i september 1938 kunne meddele, at han fra en broder -som forøvrigt ønskede at være anonym - havde modtaget en bøsse med kr. 50,- ledsaget af en skrivelse, hvori giveren fremsatte ønsket om, at dette beløb måtte danne grunden til et byggefond. Endvidere udtrykte han håbet om, at bøssen måtte få plads på et sådant sted, at logens brødre, når de følte lyst, kunne lægge
et bidrag deri, og at administrationen af de indsamlede midler måtte blive lagt i hænderne på logens eksmestre, og endelig gav han tilsagn om endnu tre gange kr. 50,- i en nærmere fremtid.Sagen blev omfattet med megen interesse. Der blev straks truffet beslutning om, at bøssen skulle cirkulere ved kaffebordet efter logemøderne, og love for fondet blev udarbejdet efter de retningslinier, den anonyme giver havde fremsat.

Byggefondet har i den forløbne tid haft alles bevågenhed. Kort tid efter, at grunden var lagt, lavede en broder en indsamlingsbøsse af form som en bygning. Aften efter aften har denne bøsse vandret bordet rundt og modtaget såvel brødrenes mønter som sedler, ja undertiden endog store sedler, og hver gang et bidrag lægges i bøssen, rykker målet, der før syntes fuldkommen uopnåeligt, nærmere det muliges grænse.
I juni 1945 modtog fondet af en broder - der ligeledes ønskede at være anonym - kr. 300,-, som skulle stilles til rådighed for et arbejdsudvalg, der kan nedsættes i overensstemmelse med fondets love.

KONGENSGADE 28
Ved nytårstid 1940 fik logen sine lokaler opsagt. Det kom i nogen grad som en overraskelse. Man havde nok længe vidst, at biografen, der havde den største del af stueetagen, skulle ombygges, og man havde ofte diskuteret, hvordan opgangen til logen så ville blive, men man havde ikke i denne forbindelse ventet nogen opsigelse.
Da logen sluttede sit arbejde i foråret 1940, havde man endnu ikke fundet andre lokaler, så den ordf.m. måtte meddele, at de månedlige møder i sommerens løb måtte afholdes på Fyns Forsamlingshus, men man regnede med at have ny lokaler til efteråret, når arbejdet atter skulle begynde.
Denne sommer blev en travl tid for logens ledelse. Det viste sig ikke at være så let at finde egnede lokaler, der havde en passende central beliggenhed og tillige kunne fås til en leje, som ikke ville virke trykkende på logens regnskab.
Trods alle vanskeligheder fandt man dog lokaler i Kongensgade 28, som med nogle ændringer kunne gøres velegnede til formålet. Sidst på sommeren blev disse lokaler indrettet til logens brug. Ved denne lejlighed lagde en lille kreds af brødre et meget stort personligt arbejde i at gøre lokalerne så gode og smukke som på nogen måde muligt, og det må erkendes, at de opnåede et udmærket resultat med en ganske lille udgift for logen, og når dertil føjes, at man fik de ny lokaler for en leje, der lå 30 pct. under det, man havde givet for de gamle, kan man godt forstå, at der herskede almindelig tilfredshed med logeledelsens arbejde i denne sag.
Den 12. oktober 1940 indviedes logens nye tempel af stormester Georg Hansen under medvirken af flere storembedsmænd. Den højtidelige handling overværedes af de fleste af logens brødre og talrige repræsentanter for andre loger under Storlogen af Danmark.

FEM MØRKE ÅR
I de sidste år før flytningen havde logen ofte under arbejdet dvælet ved den hårde skæbne, frimureriet i de sydlige diktatorlande havde fået, og mange varme og medfølende ord var udtalt for vore frimurebrødre i disse lande, uden at man egentlig havde tænkt på, at dansk frimureri måske kunne komme til at lide samme skæbne.
Den tyske besættelsesmagts invasion hin skæbnesvangre dag i april 1940 gav hele den danske nation en knugende angst for fremtiden, en angst for 'at skulle tvinges ned i åndeligt mørke og ufrihed. Som danske borgere måtte vi frimurere tage vor andel i disse deprimerende følelser og der foruden bære de tunge tanker for vore særlige problemer.
På baggrund af disse tilstande er det så meget mere anerkendelsesværdigt for logens ledelse, at den med så stor energi skabte logens ny hjem, hvor logens brødre kunne hente kræfter til at komme igennem de tunge dage.
Og det blev tunge dage. Den første tid gik dog alt sin sædvanlige gang. Møderne afholdtes regelmæssigt. Stemningen var selvfølgelig noget trykket, og ængstelsen for, hvad der kunne ske, kom en gang imellem til orde, men man var fast besluttet på ikke at give op.
Efterhånden som besættelsesmagtens terrorhandlinger tog til i omfang og styrke, udgangsforbudene blev hyppigere og retstilstandene mere og mere usikre, blev det nødvendigt at opgive den faste mødeplan, ligesom det blev besluttet, at brødrene skulle møde i daglig påklædning for ikke på nogen måde at vække opmærksomhed.
Troen på, at der ville komme andre tider, hvor frimureriet atter kunne komme til fri udfoldelse var dog fast og urokkelig, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at logen, da det så mørkest ud, optog en ny broder, udarbejdede planer til at sammenholde logens brødre, hvis ulykken skulle indtræffe, og bragte logens værdier i sikkerhed.

Opdateret 23 maj 2017
© Den Flammende Stjerne
webmaster@denflammendestjerne.dk

Retur til indhold | Retur til hovedmenu