Den Flammende Stjerne


Gå til indhold

Hvad er frimureri

Om frimureri

Hvad er frimureri.

Formålet med denne tekst er kort at fortælle om, hvad frimureri er, sådan som det praktiseres i logerne under DET DANSKE FRIMURERLAUG AF GAMLE, FRIE OG ANTAGNE MURERE ( DDFL), som er det samlende, administrative organ for de loger, som i Danmark arbejder efter det overalt i verden mest udbredte frimureriske system, nemlig det engelske.
 
Frimureri er et af verdens ældste, sekulære - det vil sige ikke-kirkelige broderskaber. Det er et samfund af mænd, som beskæftiger sig med tilværelsens åndelige værdier, og som forsøger at forbedre deres egen moralske adfærd. Af den grund kunne frimureri rettelig betegnes som et moralsystem.
 
Igennem en række af rituelle oplevelser belgiers dets medlemmer - efter frimureriets forskrifter og ældgamle former - i at opbygge sig selv moralsk og derved forsøge at blive bedre, mindre egoistiske og mere næstekærlige medmennesker. Dette sker ved at anvende det gamle murer- og stenhuggerfags værktøjer som allegoriske og symbolske vejvisere.
 
Medlemskab
Den absolut nødvendige betingelse for optagelse - og for et fortsat medlemskab, er en tro på et højeste væsens eksistens, dvs. en tro på Guds eksistens.
 
Uanset race, nationalitet og religion står medlemskab åben for enhver mand, som opfylder denne uomgåelige betingelse, og som er af "et godt rygte", hvilket vil sige af et godt omdømme.
 
Denne forudsætning - manifesterende sig i troen på Guds eksistens - i uadskillelig forbindelse med bestræbelsen på at opbygge sig selv moralsk, er grunden til, at frimureri ikke kun betegnes som et moralsystem, men som et særligt moralsystem!
 
Frimureri og religion
Frimureri er ikke en religion og ej heller en erstatning for religion.
 
Den ufravigelige betingelse for optagelse, der netop er nævnt, åbner adgang for mænd af mange forskellige religioner, og frimureriet forventer, at den, som bliver optaget, også efter optagelsen fortsat følger sin egen tro og overbevisning. Af netop den grund tillader frimureri ikke, at der diskuteres religion ved dets møder.
 
De tre store grundsætninger
Igennem mange år har frimurerne bestræbt sig på at følge de tre store grundsætninger: Broderkærlighed, Hjælp og Sandhed.
 
Broderkærlighed udøves derved, at en sand frimurer udviser tolerance og respekt for andres meninger og optræder med venlighed, godhed og forståelse overfor sine medskabninger.
 
Hjælp manifesterer sig i kraft af den omstændighed, at en frimurer bliver belært om at praktisere og udøve næstekærlighed og at nære omsorg, ikke alene for sine nærmeste men også for samfundet som helhed ved på rette tid og sted at være velgørende og ved frivilligt at øve en indsats og et stykke arbejde, når dette er påkrævet.
 
Sandhed kommer hos en frimurer til udtryk derved, at han stræber efter sandheden i alle forhold. En frimurer opstiller høje normer, som han selv søger at leve op til.
 
En frimurer tror på, at en efterlevelse og iagttagelse af disse grundsætninger er en vej til at opnå en moralsk højere standard og en bedre livskvalitet.
 
Frimureri og samfund
Frimureriet kræver af ethvert medlem, at han respekterer og overholder lovene i det land, hvor han arbejder og lever.
 
Frimureriets principper er ikke på nogen måde i strid med dets medlemmers pligter som borgere, men er tværtimod medvirkende til at anspore dem i opfyldelsen af deres offentlige og private forpligtelser.
 
Det tillader ikke, at en frimurer bruger sit medlemskab til at fremme egne eller andres forretningsmæssige, faglige eller personlige interesser, idet noget sådant ville være i strid med de betingelser, hvorpå han fik adgang til frimureriet. Hans pligt som borger må altid gå frem for enhver forpligtelse overfor andre frimurere, og ethvert forsøg på at dække over en frimurer, som har handlet ulovligt eller uværdigt, er i strid med hans første og største pligt.
 
Hemmeligheder
Frimureriets hemmeligheder drejer sig om de traditionelle - dvs. overleverede måder at give sig til kende på overfor hinanden. Det er ikke et hemmeligt selskab, idet dets medlemmer har fuldkommen frihed til at vedgå og bekendtgøre deres medlemskab, hvilket de i øvrigt vil gøre som svar på enhver regulær og velbegrundet forespørgsel
 
Dets Konstitutionsbog eller samling af love og regler er tilgængelig for offentligheden. Der er intet hemmeligt vedrørende dets formål og grundsætninger. Som det er tilfældet med mange andre samfund, betragter det imidlertid nogle af sine interne forhold som værende private og forbeholdt dets medlemmer.
 
Frimureri og politik
Det står fuldkommen frit for ethvert medlem at danne sig sin egen politiske mening og sit eget 'politiske tilhørsforhold. Frimureriet i sig selv er fuldstændig upolitisk. Af den grund tillader det ikke, at der diskuteres politik ved dets møder.
 
Andre frimurersamfund
Frimureri praktiseres ide fleste lande og stater i den frie verden og er i hvert enkelt tilfælde underlagt en suveræn og uafhængig storloge, hvis formål og standard er på linie med DDFLs.
 
Storlogers regularitet er afhængig af gensidige anerkendelser, der i de enkelte tilfælde kun opnås og tilbydes, såfremt. en storloge efterlever og respekterer de gamle, overleverede frimureriske principper, sådan som disse er defineret af Den Forenede Storloge af England.
 
I Danmark tilfalder denne anerkendelse i henhold til traditionen DEN DANSKE FRIMURERORDEN (DDFO), der praktiserer frimureri efter et skandinavisk forbillede, som benævnes Det Svenske System, der kræver at den, som søger optagelse, skal bekende sig til den kristne tro.
 
Samtidig omfatter anerkendelsen også DDFL, som i kraft af en overenskomst er tilsluttet DDFO. Der findes imidlertid storloger og andre tilsyneladende frimureriske organisationer som f.eks. ikke kræver en tro på et højeste væsen eller som tillader eller endda tilskynder sine medlemmer til at deltage i politiske affærer. Disse storloger eller organisationer anses ikke for at være regulære og anerkendes derfor ikke, og frimurerisk kontakt med dem er af den grund ikke tilladt.
 
Økonomi
Et medlemskab af en loge er naturligvis forbundet med visse udgifter. Påklædningen under logemøderne er kjolesæt med sort vest samt hvide handsker. Da de fleste i almindelighed ikke i forvejen er i besiddelse af et sådant udstyr, skal denne udgift allerførst tages i betragtning.
 
Dernæst er der ved optagelsen tale om et. optagelses- gebyr, ligesom der er gebyrer at betale før erhvervelsen af de to øvrige grader. Herudover skal der betales et årligt kontingent.
 
Ved hvert logemøde foretages der en indsamling til velgørenheden. Der drejer sig om en fuldstændig frivillig ydelse, hvis størrelse den enkelte selv bestemmer.
 
Mødet i logen efterfølges af et sædvanligvis beskedent måltid, der i mange loger afvikles efter gammel frimurerisk skik.
 
De vil - såfremt De måtte ønske det - af den frimurer, som De har kontakt med, blive informeret om de respektive beløbs størrelse. Udover de her nævnte udgifter, er der ingen økonomiske forpligtelser.
 
Til sidst
En frimurer tilskyndes til at opfylde sine pligter. Først og fremmest overfor sin Gud gennem sin tro og religiøse adfærd.
 
Dernæst overfor sin næste ved - uden skade for sig selv eller sin familie - at udøve næstekærlighed og hjælpsomhed.
 
Ingen af disse pligter - såvel som de idet foregående nævnte principper - er specielle for frimureriet og bør derfor kunne accepteres af alle i almindelighed.
 
Frimurerne forventes at opfylde og efterleve dem.

Opdateret 23 maj 2017
© Den Flammende Stjerne
webmaster@denflammendestjerne.dk

Retur til indhold | Retur til hovedmenu